Tilstandsrapport

Hvad er en tilstandsrapport

En tilstandsrapport er resultatet af et huseftersyn. Dette er en samlet skriftlig vurdering af boligens synlige skader og tegn på skader. En bygningssagkyndig udarbejder tilstandsrapporten, hvor der sammenlignes med andre boliger af samme alder, stand og type.

Der udarbejdes en tilstandsrapport ved næsten alle hushandler i Danmark, for at oplyse om væsentlige fejl ved huset for mulige købere. Desuden danner det grundlag for at tegne en ejerskifteforsikring.

Dog skal man som køber være klar over, at rapporten kan have visse begrænsninger. Dette skyldes at den kun tager højde for bygningens tekniske forhold og derfor ikke selve grunden, installationer udenfor bygningen mv.

Vær opmærksom på skjulte fejl og mangler

Den person, som laver tilstandsrapporten kan ikke opdage skjulte mangler og fejl – dette kan f.eks. være et ødelagt gulv under gulvtæppet eller mug på væggen bag et skab. Her kan en ejerskifteforsikring i mange tilfælde dække skjulte fejl, men ikke almindelig slitage.

Som køber skal man være klar over, at de fejl og mangler, som er noteret i tilstandsrapporten, skal man selv betale for at forbedre. Dette kan samtidig være et stærkt argument for, at få nedsat prisen på huset.

Sekstrinsskala

Tilstandsrapporten bedømmer skader på en skala med seks forskellige trin:

  • IB – ingen bemærkninger
  • K0 – rent kosmetiske skader
  • K1 – mindre alvorlige skader, som ikke har indflydelse på bygningsdelens funktion.
  • K2 – alvorlige skader, hvor bygningsdelens funktion vil svigte.
  • K3 – kritiske skader, hvor bygningsdelens funktion vil svigte og hvor det kan medføre skader på andre bygningsdele.
  • UN – undersøges nærmere, hvilket betyder at den bygningssagkyndige ikke kan overskue konsekvenserne af en fejl eller mangel.

Udover bedømmelse fra sekstrinsskalaen, er det vigtigt, at der foretages en grundig beskrivelse af skadens omfang. Det kan nemlig være mere omkostningsfuldt at udbedre en K2-skade end en K3-skade, og derfor er det vigtigt at få en fyldestgørende beskrivelse af skaden. Hvis skaden er bedømt som en UN, er det køberens ansvar, at få afdækket skadens omfang og konsekvenser.

tilstandsrapport

Prisen på en tilstandsrapport

Det koster typisk 4.000 til 6.000 kr. at få lavet en tilstandsrapport, som er gyldig i seks måneder. Det kan være en god idé at forny tilstandsrapporten, hvis huset f.eks. ikke er blevet solgt inden for det halve år. Det kan ofte gøres til en lavere pris end ellers.

En elinstallationsrapport er gældende i et år og koster fra 1.000 til 3.000 kr. Priserne fastsættes bl.a. ud fra bygningsarealet, husets alder og hvem der udfører arbejdet. Her vil det oftest være dyrest at bestille det igennem et forsikringsselskab. Det er sælgerens ansvar at lave en aftale med den byggesagkyndige og ikke noget ejendomsmægleren tager sig af.

Få udarbejdet en tilstandsrapport af professionelle:  http://www.husenergi.dk/hus-og-eleftersyn/

Vi har stor erfaring

Hus & Energi Gruppen har stor erfaring, og med en medarbejderstab af byggesagkyndige, energikonsulenter og autoriserede elinstallatører, kan vi hjælpe med alt inden for ombygning, tilbygning eller nybyggeri. Både i forhold til at spare penge og finde de rigtige løsninger, som også er langsigtede for dig. Hos os har du en professionel samarbejdspartner, hvor der tages højde for dine behov og ønsker, som også indgår i den samlede løsning.

Kontakt os gerne

Hvis du har brug for hjælp, står vi altid klar til at hjælpe dig. Du kan udfylde kontaktformularen på vores hjemmeside, og vi vil herefter kontakte dig inden for de næste 24 timer. Vi gør altid vores bedste, når vi udfører arbejdsopgaverne for vores kunder. Vi tilbyder en god service, leverer et professionelt arbejde og fokuserer på vores kunders behov og ønsker. Hvis du har behov for hjælp til tilstandsrapport, energimærkning eller andet, ser vi frem til at høre fra dig.